Erhvervscoaching

Erhvervscoaching

Der stilles høje krav i erhvervslivet i dag. Den øgede Kompleksitet og forandringshastighed kræver stor omstillingsparathed. Hvad enten du følger forandringerne, modsætter dig dem eller selv initierer dem, har de en tendens til at virke stressende. Som coach hjælper jeg dig med motivation, støtte og nye perspektiver på dit virke, professionelt og privat.

Er du selvstændig eller iværksætter er dit mindset som udgangspunkt udviklende, risikovillig og vedholdende. En udfordrende karrierevej, der kan tage pusten fra mange. Som coach kan jeg bl.a. hjælpe dig til nye perspektiver på innovation, forhindringer og tilbageslag, så du med ny indsigt kommer styrket videre til succes.

Din styrke

Er du leder tegner du organisationens retning og fremtid. Du definerer rammerne og skaber kulturen, der skal lægge basis for øget vækst og værdi for virksomheden, samtidig med at medarbejderne ønsker råderum men også klare retningslinjer og motivation. Til tider kan det stille dig i et dilemma, som kan være svær at balancere.

Er du iværksætter står du alene i en meget kompleks periode i dit liv. Du gør brug af alle dine ressourcer og hele din styrke til at nå i mål med dit virksomhedsprojekt. Du går passioneret til opgaven, fokuseret på visionen og målet forude; De gode ideer blomstrer og du roser med rette dig selv for din dedikerede indsats.

"Hun kan anbefales..."

Trusler og svagheder

Dit arbejdsliv er komplekst og kan påvirkes af flere samarbejdspartnere, som har berettiget interesse i dit virke og som du også søger indflydelse på. Derudover er der samspillet med dit privatliv og balancen mellem arbejde og fritid. Den teknologiske, digitale, sociale eller politiske udvikling kræver at du følger med og at eventuelle medarbejderne ledes gennem forandringerne, så modstand og eventuelle problemstillinger i processen imødegås. Dertil kommer behovet for selv at være innovativt udviklende og være et skridt foran de generelle tendenser. En proces, som i sig selv kræver et særligt mindset.

Også som selvstændig eller iværksætter kan udfordringerne undertiden virke uoverskuelige og det kan være svært at opretholde den optimistiske tilgang. Konkurrenten ligger måske på lur med et lignende produkt eller det viser sig at indbetalingerne kommer forsinket ind, så likviditeten strammer til. Efter at have været i gang i nogle år begynder de mange arbejdstimer eventuelt at tære og ihærdigheden mister sit greb. For hvordan opretholder man motivation og hvordan finder man inspirationen og den indre styrke, når det bliver hårdt.

Innovativt lederskab

Som leder, selvstændig eller iværksætter må du træffe mange valg med konsekvenser for din organisation, dig selv og for andre mennesker. Du inspirerer, motiverer, guider og anerkender dine medarbejdere, men står selv alene med de svære beslutninger. Du mestrer selvfølgelig selvledelsens kunst, men i en foranderlig verden og når et uforudset pres gør sig gældende, kan det til tider være svært at finde den røde tråd og balancen i arbejdet og livet. Det kontinuerlige krav om at sætte sig ud over sig selv og sanse hvad organisationen har brug for, vækker et behov for hjælp til at se nye vinkler på udfordringer og nye veje til handling.

Udviklingen af nye ideer og innovative løsninger kræver et åbent sind. Eget initiativ til forandring, behøver mere end penge som motivationsfaktor og blokeringer og hæmmende overbevisninger kan stække lysten til at udvikle. Den kreative proces er i sig selv kompleks og når denne skal ske under vanskelige forhold kan det være gavnligt med et nyt perspektiv og nye veje til handling.

Dit nye
perspektiv

Ovenstående er eksempler på områder og problemstillinger jeg kan hjælpe dig med gennem transformative samtaler. Omdrejningspunktet i vores samtaler er dig som person. Jeg motiverer, støtter og udfordrer indgroede antagelser, hvilket leder vejen til refleksion og nye perspektiver; nye muligheder der danner grundlag for alternativ handling på aktuelle problematikker, så du undgår gentagelsen af uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.

Fra udfordring til ny handling

Vores samtaler handler ikke om, at kopiere andre, ”performe” på en bestemt måde eller blive kompetent på områder der er dig fremmed. Ethvert menneske har sit eget potentiale, som bør udmøntes individuelt og i samklang med den enkeltes personlighed. Jeg hjælper dig med at få dette potentiale frem i lyset, at se dig selv og omverdenen på en mere fyldestgørende måde; opdage dine egne vedtagne forståelsesrammer, se bagved disse og derigennem arbejde med innovative tankeprocesser, der kan lede videre til nye løsninger og måder at handle på. Vi arbejder fremadrettet og målorienteret med udgangspunkt i din aktuelle situation, så du bliver styrket og motiveret i dit arbejde.